Hedevej 12-14. 6240 Løgumkloster
Telefon +45 74743400 - Telefax +45 74743559
e-mail: scanbelt.naver@scanbelt.dk

Lidt om skind og læder.



Vi er alle omgivet af læder - og bruger det dagligt.
Læder, eller skind, som det oftest kaldes, beror på nedenstående grundlag,
og bearbejdes ud fra det krav der vil være til en given anvendelse.

Læder kan groft sagt opdeles i tre forskellige kvaliteter.
Den bedste kvalitet er narvlæderet, som er det øverste hudlag på dyret.
Næstbedst er spaltlæderet, der er den del af huden, der vender ind mod kroppen.
Spaltlæderet kan spaltes i forskellige tykkelser, hvorved en produktion kan optimeres,
idet råvaren derved udnyttes optimalt.
Spaltlæderet en del af den ægte læder, og har stort set samme holdbarhed og styrke som det øverste lag.
Den "dårligste" kvalitet er spånlæderet, idet den udnyttes af de rester,
der fremkommer i forbindelse med garvning og forarbejdning af læderet.
Læderresterne nedbrydes til små stykker, der i processen anvendes, limet sammen med silikonelim.
Derved fåes et produkt, der ligner rigtigt læder, men har en anden struktur,
der på sigt ikke er så holdbar som de andre kvaliteter, men som dog er meget anvendelig til mange formål.



Se noget om de muligheder vi har for at levere skind og kunstskind, forarbejdet efter Deres krav, klik her.



Scanbelt AS udbyder primært bælter,
lavet af ægte læder på både for- og bagside,
dog er mode og tendens en afgørende faktor for,
om der anvendes alternative materiale i et givet produkt.

Standard farvekort
- Alle vore læderprodukter kan leveres i op til 37 standardfarver.

Bonded leather kan i flere sammenhænge indgå i en artikel,
som detalje, og som bund, når det relevant for opgaven, ofte for at sikre sammenhæng
mellem pris og kvalitet - og for at sikre en given stil, eller finish.

1 kvadratfod = 0,0985040 m²
1 kvadratfod = kvf. = ca. 30 x 30 cm.
1 kvadratmeter = 10,77 kvf.


Lædertyper
Der findes som udgangspunkt tre forskellige typer læder.
Hver type har sine fordele.
Det er vigtigt at sætte sig ind i hvad, man har brug for, før man vælger.
Vi medgives en kort forklaring på, hvad man kan forvente af de forskellige typer.
Spalt; Oksehudspalt, eller Croupon, bearbejdes normalt i 1,3 mm. kvaliteter.



Anilin
Anilinlæder - også kaldet naturlæder - er karakteriseret ved en behagelig og naturlig overflade,
idet strukturer og skønhedspletter ses ret tydeligt, bl.a. hvor dyret har haft rynker og folder.
Insektstik, bylder, rifter og sår ses også ret tydeligt.
Hårsækkene er helt åbne, den er stærkt sugende, blød og meget lysfølsom.



Flot anilinlæder kræver en meget høj kvalitet af råhuder.
Kun ca. 5 % af alle råhuder kan leve op til dette krav.
Anilinlæder er gennemfarvet med anilinfarve og overfladen er som udgangspunkt ganske nøgen, gennemsigtig, laserende,
som træbejdse.
Anilinlæder kan afgive overskudsfarve og eksempelvis smitte af på tøj.
Anilinlæder behandles ofte med specialvoks for at give det nogen beskyttelse.
De åbne porer er med til at give læderet noget af dets egenskaber, bl.a. i form af evnen til at optage og bortlede vanddamp,
men også evnen til at suge omtrent alt hvad der er fugtigt, hvilket gør den modtagelig for snavs og pletter.
Vildthuder er bearbejdet på samme måde som en anilinlæder, men er ikke indfarvet.
I nogle tilfælde har læderet dog fået en let, smudsafvisende overfladebehandling i form af en tynd imprægnering.
Dette forandrer dog ikke på nogen måde læderets natur.
Alle naturmærker vil være synlige på huden, hvilket samtidig betyder, at huden fortsat ånder.
Dette bidrager i høj grad til læderets komfort og eksklusivitet.

Semi-anilin
Semi-anilin er fuldnarvet læder, der har fået en let overfladefinish.
Læderets struktur kan ses eller anes.
Denne behandling gør læderet mere modstandsdygtigt og nemmere af vedligeholde.
Samtidig beholder læderet sin behagelig komfort.
Anilinlæder med en eller flere former for overfladebeskyttelse,
som gør læderet mere modstandsdygtigt over for fugt, snavs og pletter.
Nogle kvaliteter får en let pigmentering (farve) på overfladen, inden de påføres overfladebeskyttelse.
Denne pigmentering laves ofte lidt changerende for at ligne strukturen i anilinlæder.
Fordelen ved Semi-anilin er, at det kombinerer det naturlige udseende, som kendetegner anilinlæder,
med en god holdbarhed og en nemmere vedligeholdelse.
Det får ikke helt den samme patina som anilinlæder, men er også blødt, og bevarer læderets oprindelige struktur.
Semi-anilin tåler hårdt slid og er knap så modtagelig over for fedtstoffer og lys som anilin.
Omkring 10 - 15 % af alle råhuder lever op til kravene til semi-anilinhuder.



Dækfarvet læder
Dækfarvet læder er gennemfarvet og i modsætning til både anilin og semi-anilin, overfladebehandlet.
Dækfarvet læder er normalt også enten slebet eller printet.
Dette læder bliver i reglen først anilinfarvet.

Forside af en dækfarvet læder.



Bagside af en dækfarvet læder.



Denne teknik medfører, at kun meget få naturmærker på overfladen.
Læderet har kraftig overfladebeskyttelse i form af dækfarve og finishmiddel.
Hårsækkene ses eller anes med lup, men har en tydelig fyldning og en god vandafvisningsevne.
Den kan være forholdsvis blødt, dog ikke i samme grad som anilin.
De fleste kvaliteter har god lysægthed, men lysægtheden afhænger også af den enkelte farve.
Fordelen ved dækfarvet læder er, at det er robust og meget holdbart samt nemt at vedligeholde.
Dette gør dækfarvet læder særdeles velegnet til bl.a. møbler og remme.
Op mod 80 % af alle råhuder anvendes til dækfarvet læder, og der anvendes ofte spalt der fremkommer af spaltede skind.
Spaltningen gør at et skind gennemskæres så der fremkommer to lag af et skind.

Det yderste kaldes narvlæder og er den eneste man kan fremstille anilin og semi-anilin af.
På ydersiden af de underste huder kan evt. lægges et lag dækfarve,
og på disse kan man lave en prægning af et valgt mønster,
af den kan man også lave en overflade, der er helt glat og blank, ved at belægge skindet med kunststof.
At spalte huder er ganske almindeligt.

Denne nye type læder er kendt fra mode- og skoindustrien, og består af en presset spalt,
der er belagt med en polyurethan på overfladen. Polyurethanbehandlingen gør læderet stærkere og mere lysægte.
Læderet kan stadig ånde gennem polyurethanoverfladen, så der kan trænge næringsstoffer ned til læderet.
Selve polyurethanen skal også plejes, for at den kan bevare elasticiteten og smidighed, så man undgår at den krakelerer.

Udgangspunktet er dog oftest Vegetabilsk garvet læder.
Læderets strukturer og skønhedspletter ses tydeligt og overfladen virker naturlig, eller ubehandlet.
Kernelæder: er den lædertype der anvendes mest til brugsudstyr såsom sadler, seletøj, tasker, etuier og lignende,
det kan være garvet med yderst forskellige garvestoffer.
Der benyttes både bark, frø, blade, og rødder fra forskellige planter, og træer.
Kernelæder har som regel ingen overfladebeskyttelse, og er derfor meget modtagelig for pletter og fedtede fingre.
Hårsækkene ses tydeligt og er åbne.
Farven er i ubehandlet tilstand hvidlig/gullig,
og kan kan anes når læderet er indfarvet med andre farver.
Tykkelsen på dette læder kan langt overstige tykkelsen på cromgarvet læder,
der almindeligvis anvendes til bælter, sko og som møbellæder.

Forside.



Bagsiden.



Vegetabilsk garvet læder: er det klassiske møbellæder, og det kan være garvet med yderst forskellige garvestoffer.
Der benyttes både bark, ved, frø, blade og rødder fra forskellige planter og træer, f.eks. egetræer.
Vegetabilsk garvet læder har som regel ingen rigtig overfladebeskyttelse, og er derfor meget meget modtagelig
for pletter og fedtede fingre. Vegetabilsk garvet læder er dyrt at fremstille, garvestofferne er dyre, og processen er langsom.
Vegetabilsk garvet læder kan presses i facon, eller man kan male på det, forgylde det, eller lave ornamentering i det.
En af grundene til, at denne lædertype ikke er meget lysfølsom, er,
at læderet bliver mørkere af sollys, idet garvestoffet mørkner med tiden.

Disse tre hovedgrupper forædles ofte til ruskind eller nubuck, og anvendes som spalt.

Ruskind
Ruskind er lavet af bagsiden af skind, af den side der vender mod kødet på dyret.
Ruskind er tydeligt ru med store fibertrævler der dækker overfladen. Bagsiden er glat.
Skindet er meget blødt og stærkt sugende, og meget lysfølsomt.
Rigtigt ruskind er lavet af det øverste lag, narvlaget der har en fin blødhed og elasticitet, jo tyndere det er, jo blødere,
 men har derved også mindre brudstyrke. Fibertrævlerne forekommer naturligt.
Ruskind kan også være spalt, der kan være ret stift og groft.



Nubuck
er lavet af narvsiden af en skind. den slibes efter garvning og farvning, det, så det ligner ruskind.
Nubuck er tydeligt ru med små fine trævler der dækker overfladen. Bagsiden er mere ru end forsiden.
Selv om nubuck og ruskind er principielt forskellige, skal de behandles og plejes ens.



Spalt
Er enten andet, eller tredje lag, af en spaltet hud, hvor det yderste lag kaldes narvlæder.
Spalt er således ruskind på begge sider, hvor den underste side er den groveste.
Spaltlæder bruges til remme, fodtøj, arbejdshandsker, og til beklædning.



Læder er et materiale, fremstillet ved bearbejdning af fortrinsvis kohud.



Evolutionen har medført, at forhornede hudceller har udviklet sig forskelligt.



Mange dyr har udviklet hår på huden, kaldet pels hvis behåringen er tæt nok.



Fisk og reptiler har skæl, og fugle har fjer.

 

Læderhuden indeholder mange kollagene fibre, og denne egenskab gør pattedyrs hud velegnet som læder.
Hudens farve bestemmes bl.a. af indholdet af det sorte farvestof melanin.



Huden består af overhuden, læderhuden og underhuden.
Der findes flere forskellige slags læder såsom; Skind, der betegnes som tyndere og blødere, spalt,
er beror på mellemstykket, pelsskind, der er det yderste af huden, med hår på og endelig nappa, der er udført i glat skind.

Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse mod omverdenen.
Huden tjener forskellige formål.
Den beskytter kroppen mod påvirkninger udefra, det kan f.eks. være varme, kulde, stråling
eller bakterier og medvirker til at holde et stabilt indre miljø.



Skind fra dyr anvendes til mange formål.
Før anvendelsen forarbejdes skindet gennem en garvningsprocess.
Skindet kan efter garvningen anvendes uden afhåring som pels, med afhåring som læder.
Læder findes i mange kvaliteter fra det groveste kernelæder til det fineste vaskeskind.
Skindet fra forskellige dyr har forskellige egenskaber - slidstyrke, pelstykkelse, hårenes fæstning
og har derfor forskellig anvendelse.
Skind forarbejdet til pels anvendes mest til overtøj, skind forarbejdet til læder anvendes til utallige formål,
 fra sko, tøj, bælter, til møbelbetræk.


Ruskind
Skindets inderside/kødsiden - vender ud ad!
Det er typisk ved ruskind, at finde den glatte narv på skindets vrang.
Sommetider kan man også komme ud for, at narven er slebet af, for yderligere at gøre skindet blødt.
Ruskind bør altid imprægneres før brug. Efter en regnbyge virker ruskind ofte plettet, og dette fjernes med en stiv børste.

Glat skind
Skindets yderside - vender ud ad!
Skindets yderside kaldes nappa eller glat skind (narvsiden), når børster, hår og uld er fjernet.
Nappa, der kun er garvet, er sart, porøst og opsuger nemt fugt og snavs.
Overfladen behandles med voks eller dækkes med et mere eller mindre tykt lag lak eller maling.
Overfladen kan efterbehandles med skind lotion.

Nappa
Glat lædertype som kan komme fra mange forskellige dyr. Oftest af god kvalitet.

Nubuck
Kalveskind hvor det yderste lag hud er fjernet.
Skindets yderside - vender ud ad!
Nubuck ligner ruskind, men er det omvendte. Nubuck er altså skindets narvside, der er slebet ganske let. Det er
som regel gode robuste skind, men nubuck er mere sårbart over for snavs end glat skind.
Nubuck er en anilinlæder, der er slebet på overfladen, og ellers har gennemgået samme proces som anilinlæder.
Ruskind er lavet af spaltlæderet, det er ikke en lige så stærk læder som huderne fra narvlæderet, og anvendes ikke så ofte.
Den porøse overflade vil med tiden forsvinde på de mest udsatte steder,
og kan komme til at ligne glatlæder, da ”luven” bliver trykket ned.

Glat antikskind
Skindets yderside - vender ud ad!
Antiknappa kendetegnes ved, at dækfarven ikke er jævn, men changerer i en mørkere eller lysere nuance.
Denne kvalitet får med tiden en patina i form af brugt udseende.

Ruspalt
Skindets inderside - der er spaltet fra narvskindet - vender ud ad!
Mange dyr der har tykke huder fx. svin og ko leverer mindst to skind, fordi huderne flækkes på tværs.
Ruspalt er skind af den del
af huden, som har vendt ind mod kødet. Ruspalt er derfor ru på begge sider,
hvis den da ikke er blevet forsynet med kunstig narv af plastlak eller maling.

Rulamspelse
Skindets inderside/kødsiden - vender ud ad!
Forarbejdning af rulamspelse er en hel branche for sig selv inden for skindindustrien.
Rulamspelse fremstilles af lammeskind eller
fåreskind, hvor ulden forbliver på skindet, og skindets uldne side bliver indersiden,
og den slebne ruskindsside vendes ud ad.
I rulamspelse kan der i begyndelsen være en vis statisk elektricitet, som dog forsvinder i brug.
Nappalam ligner glat skind (nappa), men er det omvendte: Ved nappalam er der dækfarve på ruskindssiden (kødsiden).

Suede
Kan komme fra mange forskellige dyr. Her hænger skind og kvalitet sammen.

Noplin
Overfladebehandlet skind som ”funkler”. Er oprindeligt er lavet til det russiske marked.

Merino
Ungt og blødt australsk lammeskind som alligevel kan købes til en rimelig pris.

Silke
Den bedste kvalitet. Skal komme fra lam.

Vaskeskind
Nemt at have med at gøre og kan blandt andet maskinvaskes.

Garvning er nødvendig for at konservere huder, så de kan anvendes og holde sig.
Garvning er en forarbejdning af let fordærvelige råhuder.
Ved anvendelse af garvestoffer gøres huderne til et stykke fast og ufordærveligt læder.



Det findes der forskellige garvningsprocesser for:
Vegetabilsk garvet læder er garvet med naturlige garvestoffer.
Det betyder, at garvningen sker ved hjælp af udtræk fra planter, bark, og nedfaldsfrugter, m.m..
Kromgarvet læder er garvet med kromsalte og mineralske salte.
Langt den største del af alt læder er garvet på denne måde.
Syntetisk garvet læder er garvet af kemisk vej.

Rå- og ugarvet kærnelæder anvendes mest i 2,5 mm. tykkelser, til bl.a. remme og knivskeder.
Læder inddeles efter hudens placering på dyret:
Forpart - Sider - Culatas, eller bagpart - Remhechte



Nappa udvælges ofte af kalv, lam, får, og af rensdyr.
Det farves i 1 - 3 mm. skind og anvendes bl.a. til beklædning, da det er blødt og nemt at sy i.
Nappa som glat skind, kromgarvet bøffelnappa, kalvenappa, oksehud med struktur kaldes "Rustical", svinenappa, lammenappa,
fåreskind, kaldes også Écracé og Chagrain, gedeskind, rensdyr nappa, samt som ruskind (velour), svineruskind, gederuskind,
ofte perforeret, lammeruskind af får, rensdyrruskind, anvendes til alt fra lædersnøre til remme og handsker og tasker.
Møbelhud; Tique, Rustical, Softy beror oftest på natur- eller farvet oksehud i 1,2 - 1,6 mm., 2 - 2,4 mm.,
Kunstlæder- og nappa, eller imiteret ruskind produceres i ruller.
Kalveskind med hår sort/hvid - Koskind med hår sort/hvid - Zebra skind - Springbuck - Kudu skind - Impala skind -
Blesbuck skind - Zebra-imitat - Koskind med hår; Exotic, Koskind med hår; Hereford, Koskind med hår, afsyret,
Koskind med hår, farvet, Koskind med hår, brun-hvid, Reptil: fisk - åleskind - laks - rokke (Stingray), Firben, Slange,
Krokodille, Svineruspalt, Okseruspalt, Fårespalt, Svinespalt, Struds, Oaseged.







Pels
Kanin, Ræv, Coyute, Mink, Sælskind, Lam, Får, Rensdyr, Bæver, Chinchilla, Bjørn, Moskusokse, Persianer,
 Vaskebjørn, Elg, Yakokse, Lama, Zobel, Ilder, Hest, Odder, Bisam, Opossum.



De bedste huder i verden kommer fra Europa, hvor dyrenes levevilkår og de klimatiske forhold gør,
at dyrene har pådraget sig et minimum af naturmærker.
Det er hovedsageligt disse råhuder der benyttes til produktionen af læder.

Hvorfor er der spor i skindet?
Når man vælger ægte læder, er det vigtigt man accepterer de uregelmæssigheder,
der har sat sit præg på dyret gennem dets levetid.
Skind er et naturprodukt og fås ikke i metervis.
Dyr er levende væsener og deres skind vil derfor altid have små ar eller mærker, muligvis endda et par huller,
- så for at sikre Dem det bedst mulige resultat af et skindarbejde,
skal der altid tages højde for det inden en given opgave iværksættes.
Udseendet på skindets farve, overflade og struktur vil variere - hvilket gør hvert skind unikt.
Hvis man vil have læder, der ser naturligt ud, vil der forekomme naturmærker i form af insektbid, ar, nakkefolder osv.
Sådanne mærker er kun med til at give en rustik charme til læder.
Livet har sat sine spor i det: Man finder spor af insektstik og sår fra pigtråd osv.
Disse spor i overfladen har almindeligvis ingen indflydelse på skindets holdbarhed og bør ikke opfattes som fejl,
men som en naturlig ting ved skind.

Kan man gøre noget ved disse spor eller pletter?
Disse spor kan delvis dækkes ved hjælp af dækningsfarve. Skindet skal være så smidigt og blødt som muligt,
og derfor anvendes der gerne en tynd dækningsfarve, så disse pletter i overfladen bliver mindre synlige.
Det kan ikke anbefales at man selv forsøger at dække eller fjerne disse pletter.

Hvordan bliver skindet farvet?
Gennemfarvning sker ved, at skindet bliver farvet i et bad, og har samme farve hele vejen igennem skindet.
Eksempler på finere behandling er: "Anilin", "semi anilin" og "drum dyed", der alle giver bløde/lækre skind.
Dækfarvning sker ved en "Lakering" af overfladen, hvorved overfladen, strukturen og små ar dækkes.



Anilinfarvede skind kan De kende på, at de er ret åbne i narven.
Man kan tydeligt fornemme porer og struktur i huden.
Er skindene dækfarvede, er overfladen dækket med et tyndt lag farvestof, der skjuler lidt af hudens naturlige udseende,
hvilket gøres for at "hærde" huden og gøre den anvendelig til det givne formål.

Standard farvekort
- Alle vore læderprodukter kan leveres i op til 37 standardfarver.

Enzymer gør læder blødt
Naturligt, ubehandlet læder er stift. Det er derfor nødvendigt at blødgøre det før brug, og det kan enzymer bruges til.
For at blødgøre læderet skal råvaren gennemgå en enzymbehandling kaldet pyring, der finder sted før selve garvningen.
Ved pyringsprocessen opløses og udvaskes de proteindele, der gør læderet stift.
Pyringsgraden afhænger af det færdige læders ønskede egenskaber.
Handskelæder skal for eksempel være meget blødt og bøjeligt og udsættes derfor for kraftig pyring,
medens læder til skosåler kun pyres i begrænset omfang.

I gamle dage blev der brugt hundeekskrementer til pyringen, fordi bakterierne i ekskrementerne producerer enzymer,
der blødgør læderet. Nu om dage er brugen af enzymer i læderindustrien meget mere hygiejnisk.
Hygiejne er ikke den eneste fordel ved at bruge enzymer til behandling af læder.
Før læderet bliver blødt, gennemgår det forskellige behandlinger.
Hver enkelt behandling kræver normalt store mængder skrappe kemikalier.
Når der skal fjernes hår og fedt fra huderne, kan enzymer reducere brugen af sulfider med 40%.
Enzymerne giver også store reduktioner i den vandmængde, der bruges,
fordi de erstatter kemikalier og dermed nedbringer antallet af skylle- og rensningsprocesser.
Resultatet er læder af høj kvalitet og mindre miljøbelastning.
Enzymer erstatter kemikalier, når råvaren skal blive til blødt læder til sko, handsker og andre læderprodukter.

Alun anvendtes til garvning af læder.
I dag kan en stort antal enzymer fremstilles industrielt, og dermed billigere og med et bedre og renere resultat
end ved at finde enzymer i naturen. På grund af denne udvikling er brugen af enzymer blevet økonomisk
konkurrencedygtig i forhold til kemiske processer i industrien. For eksempel kan enzymer erstatte mange af de
krasse kemikalier, der bruges i garve-industrien til at rense og blødgøre dyrehuderne, blandt andet de proteaser,
som man i gammel tid hentede fra dyreafføring.
Ved at erstatte kemikalierne med enzymer bliver garveprocessen langt mere miljøvenlig.

Kan skindovertøj tåle regn?
Skind skal så vidt muligt ikke udsættes for regn, men det er dog kun defekte skind, som får varige skader af regn.
Det er altid en god ide at imprægnerer skindovertøj, da det beskytter mod regn og snavs.
Fugtigt skindtøj skal tørre på en solid bøjle ved almindelig stue-temperatur - aldrig varmere.
Glat skind kan først tørres af med en blød klud.
Ruskind bør kun børstes, når det er helt tørt.

Ved farvning med narvsværte renses skind med acetone. Det sikrer det bedste resultat,
når der afsluttes med læderfedt, der medvirker til at undgå afsmitning. Bruges læderfedt til ruskind eller nubuck,
lægger narven sig ned, hvorfor en vedligeholdelse bør følges af brug af en ruskindsbørste, der hæver narven igen.

Hvordan rengør man skind?
Ruskind kan evt. rengøres med en børste. Ved glat skind kan man bruge en våd klud.
Ellers anbefales det at bruge et renseri med kendskab til skind.
Brug aldrig benzin eller acetone til at rengøre skind med.

Hvis en skind er imprægneret, eksempelvis med silikonespray, undgåes snavs og kalkpletter den første lange tid,
ligesom en udtørring undgåes. En imprægnering skal gentages ofte.

Kvalitetskontrol
For at sikre en ensartet kvalitet i alle leverancer, kontrolleres der efter fastsatte normer.
Internt foregår en kontrol manuelt ved at foretage en grundig kvalitetskontrol af hver eneste hud,
der kommer ind på et lager.
Det vil sige, at hvert parti bliver checket for tykkelse, farve, sortering, gennemfarvning, gnidægthed og finish.
Den eksterne kontrol foretages af anerkendte institutter, der jævnligt tester, om et stykke læder lever op til de
europæiske standarder for skind og læder.

Her bliver også lysægthed, gnidægthed, vedhæftningsevne, og rivstyrke testet.
Lysægthed måles på en skala der beror på en vurdering ud fra den internationale "blåskala", der går fra 1 til 8.
Jo højere tallet er, desto bedre modstår farven lys.
Anilin skal kunne klare mindst 3 for at blive godkendt, semi-anilin ligger på mellem 4 - 5,
og dækfarvet læder skal være mellem 5  og 6.

Gnidægthed, vådgnidning, tørgnidning, og svedgnidning er en test, hvor det måles,
hvor stor modstand farven har overfor slid.
Testen laves ved hjælp af et stykke filt på ca. 15 x 15 mm..
Filten gnides på læderet, i både tør og våd tilstand.
Den eventuelle afsmitning sammenlignes med den internationale gråskala.
Testene måles derefter på en skala fra 1 til 5, hvor den højeste værdi er fem.
Vedhæftningsevne kontrolleres kun på semi-anilin og på dækfarvet læder, idet anilin intet pigment har på overfladen.
Prøven måles i Newton pr. centimeter (N/cm).
Jo højere værdi, desto bedre vedhæftning.
Tester beror på resultatet af hvor godt overfladefarvens fæstning er på læderet.

Rivstyrke måles i kraft.
Jo højere værdi, desto bedre rivstyrke.
Det er et udtryk for den trækkraft, læderet kan modstå før det rives i stykker.
Trækkraften aflæses mindst fem gange under prøven og måles i Newton pr. mm. lædertykkelse.
Et såkaldt flexometer tester læderets fleksibilitet og bøjelighed, og skal bevise om finishen holder til op til 50000 bøjninger.

Læder anvendes til at fra møbler til hjemmesko, handsker, ørevarmere, huer, luffer, hårbånd - og bælter, remme og seler.
Limede læderspåner, "bonded leather" og "ægte læder", bl.a. anvendt til læderbælter,
er lavet af en kombination af "godt" læder, og af et restprodukt bestående af limede læderspåner.
Det mærkes ofte i detailleddet som "genuine leather", på lige fod med ægte læder, der er lavet af hele og reelle stykker.
Flere fabrikanter anvender i dag, for at spare på produktionsomkostningerne, bl.a. når der laves bælter,
en kombination af forskellige materialer.
Det dyreste materiale anbringes på forsiden, hvor det skal ses, og hvor sliddet er størst,
medens bæltets bagside påklæbes et billigere materiale, ofte kombineret med en finish af lak og farve.